Varmepumper bliver i disse år et stadig mere populært valg for danske boligejere, der ønsker en energivenlig og miljørigtig måde at opvarme boligen på. Salget af varmepumper er eksploderet, og ifølge Brancheforeningen for Varmepumpeindustrien blev der solgt over 50.000 varmepumper herhjemme i 2021.
Men hvad er en varmepumpe egentlig, og hvordan fungerer den? Og hvilken type varmepumpe er bedst egnet til netop din bolig? Det har vi sat os for at undersøge grundigt i denne artikel.
Hvad er en varmepumpe?
En varmepumpe er i bund og grund et kølesystem, der er vendt om. I stedet for at lede varme væk fra et rum eller objekt, henter varmepumpen varmeenergi et sted fra og overfører den til boligen.
Varmepumpen består af en fordamper, kompressor, kondensator og ekspansionsventil i et lukket kredsløb med kølemiddel. I fordamperen opsamles lavtemperaturvarme fra f.eks. udeluften, jorden eller grundvandet. Energien overføres via kølemidlet til kompressoren, der trykker dampen sammen, så temperaturen stiger markant. Den varme damp ledes videre ind i kondensatoren og afgiver her varmen til husets varmesystem og brugsvandsbeholder.
”En varmepumpe fungerer i princippet som et køleskab, bare omvendt. I et køleskab ledes varme ud, mens en varmepumpe henter varme ind,” forklarer Bent Nielsen, ekspert i varmepumper.
Varmepumpen drives af elektricitet, men for hver kWh strøm der bruges, kan den levere 3-4 kWh varme. Det gør den langt mere effektiv end traditionelle opvarmningskilder som oliefyr, naturgas og el-radiatorer.
”En luft-til-vand varmepumpe har i dag en COP-værdi på typisk 3-4. Det vil sige at for hver kWh elektricitet, der bruges til at drive varmepumpen, kan den levere 3-4 kWh varme. Det er virkelig energieffektivt,” siger Bent Nielsen.
Hvordan fungerer en varmepumpe?
Lad os se nærmere på, hvordan de forskellige komponenter i en varmepumpe fungerer:
Fordamperen:
Fordamperen opsamler varmeenergi fra en lavtemperaturkilde, f.eks. udeluften. Det sker ved at der cirkuleres kølemiddel rundt, som har et meget lavt kogepunkt. Når kølemidlet varmes op, fordamper det til damp, som så ledes videre i systemet.
Kompressoren:
I kompressoren sammenpresses dampen fra fordamperdelen. Når et gas volumen mindskes, stiger temperaturen (som når man pumper en cykelslange). På den måde øges temperaturen på kølemidlet kraftigt, før det ledes ind i kondensatoren. Kompressoren drives af elektricitet.
Kondensatoren:
I kondensatoren afgiver den varme kølemiddeldamp sin energi til husets varme- og varmtvandssystem og kondenserer igen til væskeform. Varmen overføres via en varmeveksler.
Ekspansionsventil:
Den afkølede kølemiddelvæske ledes nu igennem en ekspansionsventil, hvor trykket sænkes, så kølemidlet igen kan fordampe ved lav temperatur i fordamperdelen. På den måde genbruges kølemidlet i et lukket kredsløb.
Varmepumpens effektivitet afhænger især af, hvor stor forskel der er mellem temperaturerne i fordamper og kondensator. Jo mindre forskel, des højere COP-værdi (Coefficient of Performance) opnås. COP-værdien viser forholdet mellem den varmeenergi, varmepumpen leverer, i forhold til den elektricitet, der skal tilføres for at drive den.
Fordele ved varmepumper
Ifølge Energistyrelsen kan en varmepumpe reducere energiforbruget til opvarmning med helt op til 75% i forhold til olie og naturgas. Samtidig udleder den minimale mængder CO2 og er derfor et rigtigt godt klimavalg.
Der er flere gode grunde til at vælge en varmepumpe:
- Lavere opvarmningsregninger og hurtigere tilbagebetaling af investeringen. En luft-til-vand varmepumpe vil typisk tjene sig selv hjem på 5-8 år.
- Ingen udendørs olie- eller gastanke. Varmepumpen kræver kun el og afløb.
- Kræver minimal vedligeholdelse. Varmepumpen har få bevægelige dele.
- Kan i de fleste tilfælde erstatte eksisterende varmeinstallation uden større indgreb.
- Kan styres intelligent og give bedre indeklima med jævn varme. Varmepumpen producerer ikke tør luft.
- Fremtidssikker løsning, der udnytter grøn energi.
”Med de stigende energipriser giver det rigtig god mening at skifte til en varmepumpe. Investeringen tjener sig selv hjem i løbet af få år gennem lavere varmeregninger,” lyder det fra Per Valstorp fra forbrugerrådet Tænk.
Ulemper ved varmepumper
Varmepumper har dog også visse ulemper, man bør være opmærksom på:
- Kræver en større investering på 50.000-150.000 kr ved installation. Tilbagebetalingstiden afhænger af husets størrelse og isolering.
- Lavere effektivitet ved meget lave temperaturer under -10°C. Kan kræve supplerende varmekilde som el-radiatorer.
- Støjniveauet fra varmepumpen kan genere naboer. Det er væsentligt at placere den rigtigt.
- Kræver som regel plads til nedgravning af slanger i haven ved jordvarmepumper.
- Egner sig dårligt til boliger med meget lavt varmebehov eller ringe isolering. Varmepumpen bør passe til husets størrelse.
- Kan kræve udskiftning af radiatorer, hvis husets varmesystem er underdimensioneret.
”Selvom varmepumper er meget energieffektive, skal man ikke forvente at kunne nøjes med en lille radiator. Varmeanlægget skal dimensioneres korrekt, og huset bør være rimelig isoleret,” forklarer Bent Nielsen.
Hvilken type varmepumpe?
Der findes forskellige typer varmepumper på markedet. De mest almindelige er:
Luft-til-vand:
Denne type varmepumpe udgør langt størstedelen af markedet. Varmepumpen suger varme fra udeluften og overfører det til husets vandbaserede centralvarmesystem. Fordelene er, at den er relativt billig og nem at installere. Ulemperne er lavere effektivitet og støjniveau. Se og bestil luft-til-vand varmepumper her.
Jordvarme:
Jordvarmepumper udnytter jordens stabile temperatur som varmekilde. Der nedgraves slanger horisontalt eller vertikalt i haven, som cirkulerer frostsikret vand. Jordvarme har høj effektivitet, men kræver have eller anden udendørs plads til slangerne.
Vand-til-vand:
Her benyttes grundvand eller boringsvand som varmekilde. Vandet pumpes op fra en boring og ledes gennem varmepumpen. Den varme fra vandet overføres derefter til husets varmesystem. Kræver en dyrere permissionsboring, men er meget effektiv.
Luft-til-luft:
Varmer luften direkte uden brug af vand. Varmepumpen kan placeres i et enkelt rum som supplement til anden opvarmning. Kræver ikke ombygning af varmeanlæg. Bedst egnet til sommerhuse.
”Til parcelhuse vil luft-til-vand eller jordvarme som regel være det bedste valg. I lejligheder kan luft-til-luft være et alternativ,” rådgiver Bent Nielsen.
Det er vigtigt at få dimensioneret og installeret den rigtige type og størrelse varmepumpe til netop ens bolig og varmebehov. Her kan det betale sig at bruge tid på rådgivning fra flere leverandører, inden man beslutter sig. Du kan få 3 absolut gratis og uforbindende tilbud på luft-til-luft varmepumper her.
Intelligent styring og drift
De seneste varmepumper kan i dag leveres med avanceret intelligente styresystemer, der optimerer drift og effektivitet.
”Med de intelligente løsninger kan varmepumpen kommunikere med elnettet og tilpasse driften, så den udnytter overskudsenergi fra vedvarende kilder som vind og sol. Samtidig kan den styre temperaturen præcist i hvert rum og give besked ved servicebehov”, siger Torben Andersen, salgschef hos Nibe Varmepumper.
Intelligent styring sikrer optimal drift og lang levetid af varmepumpen. Den justerer automatisk varmekurven ud fra udetemperatur og varmebehov. Samtidig giver det mulighed for at styre temperaturen præcist efter behov i de enkelte rum via termostater og apps.
De fleste moderne varmepumper kan i dag kobles op på internettet, så de kan overvåges og styres via computer eller smartphone.
”Med den intelligente styring kan man f.eks. sænke varmen, når man er på ferie eller slukke for varmt brugsvand om sommeren. Det øger komforten og sparer energi,” fortæller Torben Andersen.
Når varmepumpen er koblet op, kan montøren også foretage fjernanalyse og hurtig fejlfinding, hvis der skulle opstå problemer.
Levetid og vedligeholdelse
Varmepumper regnes generelt for at have en lang levetid på mindst 15-20 år ved korrekt installation og brug. Da de har relativt få bevægelige dele, kræver de typisk kun lidt vedligeholdelse.
Det anbefales dog at tegne en serviceaftale med årlige eftersyn, så eventuelle fejl opdages og udbedres i tide. Ved service kontrolleres bl.a. kølemiddeltryk, luftflow, el-tilslutninger og afrimning. Filter skiftes efter behov.
Med en serviceaftale er man sikret hurtig hjælp, hvis der mod forventning skulle opstå problemer med varmepumpen. Og så kan man få gode råd til optimale indstillinger.
Priser på varmepumper
Prisen for en varmepumpe afhænger meget af typen, størrelsen og de valgte komponenter som styring. Men der findes gode varmepumpeløsninger til de fleste behov og budgetter.
En standard luft-til-vand varmepumpe til et parcelhus koster typisk fra 50.000 – 90.000 kr inklusive installation. En jordvarmepumpe ligger i niveauet 80.000 – 130.000 kr. En luft-til-luft model til lejlighed kan skaffes for 15.000 – 30.000 kr.
Dertil skal lægges eventuelle udgifter til nye radiatorer, el-arbejde, slangeføring mv. Husk også at indhente mere end et tilbud, da priserne varierer en del.
Økonomisk overkommelig med støtte
Selvom varmepumper på sigt kan spare penge, kan den store investering i starten være en barriere for mange. Heldigvis er det nu muligt at få god økonomisk støtte.
I 2023 kan private husstande søge om at få dækket hele 25% af udgiften til køb og installation af varmepumpe gennem en ny støtteordning fra staten. Det løber op i en pæn sum penge.
Samtidig kan man få fra 5.000 kr op til 30.000 kr i håndværkerfradrag ved at bruge autoriserede håndværkere. Det kan yderligere barbere investeringen gevaldigt.
Med de nye støttemuligheder er tiden derfor helt rigtig til at skifte gas- eller oliefyret ud med en fremtidssikret varmepumpeløsning. På den måde kan man både spare penge, øge komforten og skåne klimaet markant de kommende år.
Så ved at sætte sig godt ind i mulighederne, kan de fleste få råd til at gå over til en miljørigtig varmepumpe, der samtidig sikrer lavere varmeregninger. Det er en win-win situation både for pengepungen og klimaet.
