Konflikter og præsentation

meeting, business, brainstorming

De fleste af os er overbeviste om, at vi ikke er gode nok. Derfor deltager vi kurser, der kan bidrage til, at vores kvalifikationer bliver bedre. Det er en rigtig fornuftig tilgang at have med sig. Måske lærer vi et fremmed sprog. Måske er det noget med data og særlige applikationer, der kan behandle dataene, som vi lærer mere om. Oftest er det meget konkrete, nye ting vi uddanner os i. Men hvad med de lidt mere usynlige kvalifikationer, som vi også skal bruge i vores arbejdsliv? Sådan noget som at kunne høre, hvad en kollega egentlig siger. Eller give en kollega selvtilliden til selv at stå frem, i stedet for at gemme sig bag ved ’de andre’?

Kommunikative evner

Ja, flere og flere af os bliver opmærksomme på, at det ikke kun er konkrete skills og færdigheder, vi skal lære og udvikle. Det er også kvalifikationer, der ligger inde i det kæmpestore felt, der hedder kommunikation. Og her kan dette kursus i præsentationsteknik være meget mere end guld værd: Det kan nemlig ikke kun give dig nogle konkrete færdigheder – fx sådan noget med at formindske antallet af ord, der står på din PowerPoint. Kurset kan også lære dig at aflæse, om din lytterskare er ved at kede sig ihjel, eller om du virkeligt har fat i skaren.

Fange publikum og blive forstået

Kurset i præsentationsteknik vil dog fokusere på, at du lærer at lave præsentationer – holde oplæg – der fanger publikummet og holder deres interesse i,  hvad du har at sige, fanget. Det er ikke nemt at være klar og effektiv i sin kommunikation. Og det er hovedformålet med kurser i præsentationsteknik: De lærer dig at være klar, effektiv og at skabe engagement. At du så også for nogle bonusser ved at deltage i et kursus, er kun til din fordel: Blandt bonusserne er fx forbedret selvtillid, fordi du ikke længere er så pokkers genert over at skulle stå overfor en stor skare af ukendte mennesker. Eller: Din evne til at formidle budskaber bliver udvidet, så du får større spillerum i fremtiden. Så, et kursus i præsentationsteknik er ikke kun en vej til at forbedre dine kvalifikationer. Det er også med til at udvikle dig, som person.

Konflikthåndtering

Lidt ligesom et kursus i konflikthåndtering – se her også er.  Sådan et kursus handler ofte om det, som ikke bliver set lige med det samme, eller det, som ikke bliver sagt.

Et kursus i konflikthåndtering sigter naturligvis på at lære dig at forbedre relationerne – enten på arbejdspladsen eller derhjemme. Der vil altid opstå konflikter. Om det handler om lønforhold, ligestilling eller om, hvem der skal have det sidste stykke hjemmebagte kage, er lige meget. Du lærer at spotte en konflikt, der er under opsejling – og kan du det, så sparer du tid og energi, fordi du kan løse konflikten, inden den bryder ud. Og ved du, hvad det betyder? Det betyder, at du reducerer stress og negativitet: Du forøger trivsel og glæde. Enten på arbejdspladsen eller derhjemme.

Kurser i præsentationsteknik og konflikthåndtering giver dig derfor nogle færdigheder, som ikke altid er konkrete, men som sikrer, at du, og dem omkring dig, får et bedre liv.

Scroll to Top