Vind og presenninger

En presenning, der ligger stille på en trailer i indkørslen, har et let liv. Det ændrer sig i det øjeblik, bilen kører ud på motorvejen. Så bliver den flade dug til både en vinge og en pisk. Det forklarer, hvorfor så mange presenninger går i stykker på vejen og ikke på parkeringspladsen.

Vinden som usynlig last

Ved indgangen til 2025 var der 1.096.440 påhængsvogne på op til 2 ton indregistreret i Danmark. Det viser Danmarks Statistiks opgørelse af motorparken. En stor del af dem kører jævnligt med presenning over lasten. Men hvor mange ejere har tænkt over, hvad farten gør ved duggen?

Regnestykket bag blafren

Fysikken er enkel. Vindens tryk mod en flade vokser med kvadratet på hastigheden. Kører du dobbelt så stærkt, bliver trykket fire gange så stort.

Tallene er beregnet ud fra luftens massefylde ved havniveau. De viser det fulde stødtryk fra fartvinden. Den kraft, der reelt rammer duggen, afhænger af form, stramning og vinkel, så tabellen er et loft og ikke en måling.

Tag en almindelig flad presenning på 260 x 150 centimeter. Det er knap fire kvadratmeter. Ved 80 km/t svarer stødtrykket over hele fladen til godt 120 kilo. Med en Tempo 100-godkendt trailer må du køre 100 km/t på motorvej, og så nærmer tallet sig 190 kilo. Farten stiger 25 procent. Trykket stiger 56 procent.

Derfor betyder pasformen mere, end de fleste tror. En trailer presenning, der er syet efter netop din trailers mål, efterlader ingen løs dug, som fartvinden kan få fat i. Den universelle presenning med elastik rundt om har næsten altid en kant, der står og vibrerer.

Presenningen opfører sig som en vinge

Når luften strømmer hen over en stram presenning, opstår der undertryk på oversiden. Det er samme princip, som løfter en flyvinge. Duggen vil op.

Finder luften samtidig vej ind under en løs kant, sker det modsatte. Presenningen pustes op som en ballon. I begge tilfælde ender kræfterne de samme få steder: i maljerne, ved knopperne og i elastikken.

Det samme gælder en båd, der skal fragtes på trailer til et nyt havneområde eller på værksted. Vælger du en formsyet presenning til båden – læs mere her, kan det betale sig at fortælle producenten fra starten, om den kun skal beskytte båden i vinterhi, eller om den også skal kunne køre med.

Udmattelse frem for brud

Meget få presenninger flænger i ét enkelt vindstød. De bliver slidt op af tusindvis af små ryk, og det er netop derfor, at det kan betale sig at få presenningen repareret, mens skaden stadig er lille. En løs flig, der blafrer på motorvejen, bøjer sig frem og tilbage mange gange i sekundet. Efter en times kørsel er det et meget stort antal bøjninger på det samme sted.

PVC-belægningen på en kvalitetsdug kan tåle meget, men den revner til sidst, hvor bevægelsen er størst. Typisk lige ved en malje. Når belægningen først er brudt, kan vand trække ind i polyestervævet under den. Så går det hurtigere.

En flænge på fem centimeter kan som regel lappes eller svejses. Efter endnu en sommer med blafren er det ofte et helt felt, der skal skiftes. Presenco i Kolding reparerer presenninger og kan samtidig vurdere, om der er andre svage punkter på vej.

Båden på motorvejen

Bådejere kender et særligt dilemma. Skal presenningen blive på under transporten eller ej?

Mooringpresenning er ikke transportpresenning

På amerikanske ejerforaer for blandt andet Bayliner- og Bennington-både går en erfaring igen. Fabrikkens standardpresenning er en såkaldt mooringpresenning. Den er lavet til at beskytte båden, når den ligger stille, og den kan rive sig løs fra trykknapperne ved motorvejsfart. Flere ejere beskriver presenninger, der var flået i stykker efter få kilometer.

Producenter af presenninger, der er bygget til transport, angriber problemet med flere stropper og med ventilationsåbninger bagtil. Åbningerne lader luften slippe ud, så presenningen ikke pustes op som en ballon.

Et andet råd fra de samme fora er mere overraskende. Støttestænger, der normalt holder presenningen spændt op og leder regnvand væk, bør tages ud før kørsel. Ved høj fart suges duggen ned mod stangen, og spidsen kan presse sig igennem selv en forstærket dug. Det er vinge-effekten fra før, bare set fra den anden side.

Fire spørgsmål før turen

Inden traileren eller bådtraileren kobles på, er der fire ting at tjekke:

• Er presenningen lavet til at køre med, eller kun til at ligge stille?
• Sidder der løs dug et sted, som vinden kan løfte?
• Er stropper og elastik stadig stramme efter de første kilometer?
• Er der begyndende revner eller huller omkring maljerne?

Det sidste spørgsmål bliver ofte glemt. En malje, der har rykket sig en millimeter i dugen, er det første tegn på, at belastningen har fundet et svagt sted.

Hvad betyder det for valget af presenning?

En flad standardpresenning til en lille trailer koster et par hundrede kroner i byggemarkedet. Det er sjældent prisen, der er problemet. Det er pasformen.

En presenning efter mål sidder stramt, fordi den er skåret til trailerens lad, sider og fastgørelsespunkter. Den har ikke overskydende dug, og den fordeler trækket på flere punkter. Det betyder mindre blafren og dermed færre bøjninger i materialet.

Tykkelse eller pasform?

Mange vælger en tykkere dug i håbet om, at den holder længere. Det kan hjælpe, men en tung presenning, der sidder løst, slider stadig på maljerne. En lettere presenning, der sidder stramt, får færre ryk. Spørgsmålet er altså ikke kun, hvor kraftig duggen er. Det er, hvor lidt den bevæger sig.

Presenco syr og svejser presenninger til trailere, både, biler og containere på fabrikken i Kolding. Når en presenning skal laves efter mål, er det oplagt at nævne, hvor hurtigt og hvor ofte den skal køre. For en presenning, der skal holde til 100 km/t, er det en anden opgave end én, der skal dække en båd på land fra oktober til april.

Næste gang presenningen blafrer i bakspejlet, er det ikke vejret, du ser. Det er slid i realtid.