De fleste – alle! – oplever på et eller andet tidspunkt i livet, at angsten bare er der. Vi er måske udsat for et akut angstanfald, hvor hjertet ligesom springer et par slag over. Hvor sveden bare pibler frem. Hvor intet er under kontrol. Kroppen siger fra. Vi tisser i bukserne – eller skider! Vi kan ikke gøre noget som helst for at forhindre det. Angsten er der. Skrækken for at dø melder sig i fuld kraft. Dødsangst. Er der andet at gøre, end at erkende det? Nej, stort set ikke. Men vi kan gøre noget for at lære at leve med den. Den vil nemlig aldrig helt forsvinde – medmindre vi er så stærke og modige, at vi tør leve med den. Acceptere, at dødsangst er en del af vores liv.
Hvad er dødsangst?
Dødsangst – også kendt som thanatophobi – er en intens og ofte irrationel frygt for døden eller dødsfasen. Hvor almindelig angst kan melde sig som en naturlig reaktion på fare, bliver dødsangst til en vedvarende bekymring, der påvirker dagligdagen. Nogle mennesker frygter deres egen død, andre deres egne næreste. Nogle frygtede både døden selv og processen med at dø. Det vigtige at forstå er, at dødsangst ikke bare er bekymring – det er en klinisk relevant tilstand, der kan påvirke kvaliteten af livet markant.
Symptomerne på dødsangst
Jeg har tidligere beskrevet nogle af symptomerne på dødsangst og angstanfald. Men symptomerne er mange og varierer fra person til person. Det fysiske billede kan være dramatisk: besvimelse, svimmelhed, kulderystelser, hjertebanken, åndedrætsproblemer. Nogle mennesker oplever kvalme eller mavesmerter. Andre igen oplever dissociation – en følelse af at være løsrevet fra virkeligheden.
Det vigtige er at skelne mellem normale fysiologiske reaktioner og symptomer på en egentlig angstlidelse. At vi tisser – eller skider – i bukserne er ikke nødvendigvis et tegn på dødsangst. Det kan være symptomer på dårlig mave eller manglende kontrol over tarmene, måske fordi vi har spist noget, som vi ikke kan tåle.
Omvendt kan svedeturen være et alvorligt symptom på, at vi lider af dødsangst. Svedeture er nemlig ikke kun noget kvinder oplever, når de kommer i overgangsalderen! Svedeture kan være tegn på, at du føler, at du er i en situation, som du slet ikke har kontrol over. Din krop reagerer med at svede, fordi den vil fortælle dig, at du skal væk fra det punkt, du står på. Du skal fjerne dig. Du skal flygte, fordi noget truer dit liv. Du er bange for at miste dit liv. Og ja, svedeturen kan også opstå, hvis du tænker på, at du kan komme til at miste et kært menneske: Din kæreste? Din mor eller far? En bror eller søster? Det er sådan set lige meget.
Du kan få vurderet din dødsangst
Det, du skal gøre, er, at du skal kontakte en psykolog eller en psykoterapeut, som kan hjælpe dig med at komme af med din dødsangst. Du skal have en test for dødsangst. Der findes ikke en enkelt laboratoriepøve eller test, der kan diagnosticere dødsangst direkte. I stedet vil en kliniker føre en grundig samtale med dig, spørge til dine symptomer, hvor længe de har været til stede, og hvordan de påvirker dit dagligdagsliv.
Når du søger hjælp, er det vigtigt at være åben og præcis om dine symptomer. Ligesom med mange angstlidelser, er det normalt, at mennesker oplever flere forskellige angsttyper samtidigt. Du kan have dødsangst, men også præstationsangst – den form for angst, som slår ind, når du skal præstere på højt niveau. Du kan få svedeturene både når du tænker på døden og når du skal præstere fagligt eller socialt. Det betyder ikke, at du kun har en angstlidelse. Faktisk er det normalt, at vi bærer flere forskellige angstlidelser med os i vores hverdag.
Behandling af dødsangst
Når behandlingen påbegyndes, starter terapeuterne ofte med de mindre belastende angstlidelser. Dette giver mening: når du får styr på enklere former for angst, bliver du gradvist mere sikker i dine egne evner til at håndtere angst. Du lærer, hvordan din krop reagerer, og hvorfor du får svedeture i særlige situationer. Du lærer, hvorfor du mister åndedrættet i andre sammenhænge. Denne viden og erfaring bliver værktøjer, du kan bruge, når du skal tackle de mere alvorlige angstlidelser som dødsangst.
De mest effektive behandlingsformer for dødsangst er kognitiv adfærdsterapi (KAT) og eksponeringsbehandling. KAT hjælper dig med at identificere de tanker og overbevisninger, der driver din angst, og arbejder på at ændre dem. Eksponeringsbehandling betyder gradvist at møde de tanker og situationer, der udløser din frygt – ofte ved at skrive om din egen død eller tale om det – for at reducere angstens styrke over tid. En kombineret tilgang virker oftest bedst, da dødsangst er kompleks og individuel.
Det afgørende er at forstå, at acceptens spiller en stor rolle. Du kan ikke blot “kurere” dig selv væk fra tanken om dødelighed – den er fundamental menneskelig. Men gennem professionel hjælp kan du lære at leve med denne erkendelse uden at lade frygtens føle sig.d frygtens kraft kontrollere dit liv.
